Kommende ændringer

11. april 2019
Skrevet af Mark Andersen

Der har været mange former for feedback efter den første afsendelse og det skal I have tak for. Vi lærer hver dag og forsøger at optimere os så meget som muligt! Derfor har vi valgt at komme med nogle kommende ændringer.

Indholdsforklaring:

– D. 12. april kl. 00.00 vil indholdsforklaringen på forsiden, blive rettet en smule fra følgende:

  • 2-3 ældre AAA-spil (meget succesfulde spiltitler), valgt ud fra din platform (PC: Download, PS4: Disk eller Xbox One: Disk).
  • 1-2 stk. lækker drikkelse & lignende.
  • 1-2 spændende snacks & lignende.
  • 1-3 poser sjove lækkerier.
  • & i nogen tilfælde 1 stk. merchandise eller accessory.

Sætningen ”(meget succesfulde spiltitler)”, vil blive fjernet da den fylder for meget på siden. Grunden til den i første omgang blev beskrevet, var fordi mange ikke vidste hvad AAA-spil står for, deraf forklaringen ”(meget succesfulde spiltitler)”. Den vil dog blive flyttet til Helpdesken, så man kan få en uddybende forklaring der, af hvad et AAA-spil er.

Så det skal gøres ganske klart og tydeligt, at vi ikke ændrer på kvaliteten af de produkter I får med!

Platforme og Prissætninger:
– D. 12. april kl. 00.00 vil én FanBox’ værdi blive målt ud fra følgende:

– Xbox One vil være målt op mod Pricerunner medianen inkl. fragt.
(Ændret fra Xbox Live/Store)
– PS4 vil være målt op mod Pricerunner medianen inkl. fragt.
(Ændret fra PS+/Store)
– PC vil være målt op mod Pricerunner medianen.
(Ændret fra Steam)
Vi sammenligner ikke med udsolgte produkter, tilbudspriser eller andre former for nedsatte varer, da det ikke giver et reelt billede af vejl. pris.

Prisstigning:
– D. 12. april varsler vi prisstigning pr. 1. maj, til 349 kr./md. for alle medlemmer der enten har købt Box 1 eller Box 2. Dvs. ønsker man ikke sin FanBox i maj måned til 349 kr./md., skal man afmelde senest d. 20. april kl. 23.59. Ellers vil medlemskabet forsætte.

Dette er gjort da vi har forsøgt så vidt muligt at bygge alle kasser på bedste vis og samtidig forsøgt at tjene penge på dem. Det har ikke lykkedes os, da primært hardware som de fysiske spil er, har været så dyre at købe ind for en mindre virksomhed som vores. Ikke desto mindre håber vi selvfølgelig at I kunne se i den sidste kasse, at vi har lyttet til jer og al den feedback vi har fået og at den viste nok værdi til at I vil forsætte og blive overrasket hver måned!

Alle der har betalt d. 1. april á 299 kr., vil selvfølgelig stadigvæk modtage sin næste FanBox mellem d. 1-10 maj.

Spil ændring:
– Genren ”Strategy” vil blive kombineret med ”Simulation” så genren vil hedde ”Strategy/Simulation”. Et eksempel på et Simulation spil kunne være The Sims osv. Det er gjort for at kunne åbne op for endnu flere mulige fede spil titler til den genre, da den er meget begrænset.

Handels- & Medlemsbetingelser:
– D. 12. april vil Fanboy begynde at rette sine Handels- og Medlemsbetingelser, bl.a. på grund af nogle af de punkter på denne liste. I vil modtage en mail med hvilke punkter det drejer sig om, så snart de er foretaget.

Vi forsøgte, men man kan ikke altid ramme plet første gang.